Om Stofble.dk

Stofble.dk er ejet af Rikke Bentzen Wulff, og er opstartet i sommeren 2007, som en hobbybetonet virksomhed, som bunder i en dyb passion for stofbleer, hvor skørt det end må lyde. Siden er sortimentet blevet udvidet med økologiske babyplejeprodukter, vaskemidler mv. og uldtøj. Alt hvad der skal til for at give dit barn en blød, tryg og lun start på livet.

Vi satser på at have et bredt varesortiment, og har derfor ofte kun få eksemplarer hjem i hver farve eller størrelse af de mere specielle ting. Vi eftersender naturligvis gerne, og plejer at kunne skaffe alt som er i restordre inden for max. 14 dage. Vi tager gerne varer uden for standardsortimentet hjem på bestilling.

Vores varesortiment afspejler vores forestilling og erfaring om hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer. De aller fleste af vores bleer er testet på vores egne børn. Det er vasket, tumblet i en uendelighed for at teste robusthed, sugeevne og pasform.

Vi bruger selv stofbleer til vores to børn fra henholdsvis 260306 og 090307, og er altid på udkig efter et nyt uafprøvet mærke, det perfekte "fit", den rigtige sugeevne osv.

Vi bestræber os på at kunne levere en professionel information om både generelle spørgsmål om brug af stofbleer, de enkelte mærker og vask og vedligeholdelse.

Jeg er uddannet intensiv sygeplejerske og driver firmaet ved siden af en fuldtidsstilling i blandede vagter. Hvis i undrer jeg over de tidspunkter i modtager mails på, så skyldes det at min døgnrytme ikke er som alle andres!

Vi er pr. 1 juni flyttet til et lille landssted nordøst for Nykøbing F.

 

Firmainformationer:

Stofble.dk  CVR nr. 30621824

 

Din indkøbskurv er tom!

Nyhedsbrev